Atek udvider sit program af vinkelgear
Atek’s brede program i vinkelgear er kendetegnet ved høj kvalitet og meget robust udførelse.
Det robuste gearhus er udført i støbejern og de spiralfortandede keglehjul er indkørt parvis, inden montage i vinkelgearene. Denne kombination giver en meget støjsvag og ”rolig” drift.
Atek vinkelgear kan leveres i 12 forskellige byggeformer og i udvekslingerne 1 – 1,5 – 2 – 3 – 4 – 5 og 6:1. Vinkelgearene kan anvendes både til at geare op i hastighed såvel som til at geare ned i hastighed. Alle gearene leveres levetidssmurte og på forespørgsel også med levnedsmiddelgodkendt smøremiddel. Vinkelgearene kan også leveres i en ”levnedsmiddel-udgave” med rustfri aksler og med rustbeskyttet gearhus, eller med huset i rustfrit stål.
Vinkelgearene kan leveres med fri indgangsaksel, adapter for IEC motor eller med adapter for servomotor. Alle servoadaptere har elastiskkobling med klemforbindelse for enten glat motoraksel eller for motoraksel med pasfeder.
Til opgaver, hvor der er krav til et kompakt gear med en høj pression, kan servovinkelgearene leveres med reduceret slør:
S1 i= 1:1 til 2:1 mindre end 6 vinkelminutter
S2 i= 3:1 til 6:1 mindre end 10 vinkelminutter
Eksempler på byggeformer med Atek vinkelgear:

Kontakt Regal på tlf.: 4677 7000 for bestilling eller yderligere information om Atek vinkelgear.

